Adoption

Forside Links Lykkespreder Familien

Vores første adoption!

Da vi efter 8 års ægteskab flyttede til Aars, havde vi besluttet at vi ville søge adoption, da vi ikke på alm. måde kunne få de børn, vi gerne ville have. I april ´96 sendte vi så en ansøgning af sted. Det gjorde vi til DanAdopt, som vi var blevet anbefalet af nogle venner.

Først skulle der gå de obligatoriske 6 måneders ventetid, men så gik det også stærkt. Vi havde 5 samtaler ved amtet i løbet af november, og allerede i december var vi godkendt, til et barn mellem 0-36 md. fra Indien. Vi oplevede på intet tidspunkt noget der lignede de skrækhistorier som vi var blevet stillet i udsigt, begrundet i vores livssyn og tro på Jesus Kristus som vores Herre og Frelser. Heller ikke det at vi var ansat i Indre Mission, voldte os nogen som helst hindring, tvært imod. Vi oplevede at vi fik lov til at fortælle den virkelige version om livet som troende kristen.

Vi blev lovet at der ville max gå 12 md. før vi havde barn i DK., men ak....... Der skulle komme til at gå meget lang tid, inden vi fik vores store dreng til DK. I aug. ´98 fik vi melding om, at vi skulle have en søn - født feb. 98 - og at han skulle ankomme omkring jul. Tættere på jul fik vi datoen: d. 30-12 ville han være i Kastrup. Men men men....... Da vi - på vej til Kastrup - passerede Odense, blev vi ringet op på "mobilen", og beskeden var, at de slet ikke var lettet fra Dehli, men måske var de på vej tilbage til Bombay. Vejret var skurken. Vi vendte skuden, og kørte hjem.

Nytårs aften blev gennemlevet sammen med nogle gode venner, som aldrig har oplevet noget så kedeligt!!!

Den 2. jan. forsøgte vi så igen, og denne gang var der gevinst. Vi vendte så hjem til familien - forældre - der ventede på at se vores første "fødte". Men allerede efter et par dage, begyndte han at få voldsom feber, som en uge efter hans ankomst betød en weekend på sygehus. Han havde - på grund af den turbulente rejse - pådraget sig et voldsomt væsketab. Dette blev dog hurtigt bragt under kontrol på Ålborg Sygehus. Vel hjemme igen, gik livet videre..... for fuld drøn....

Anden omgang:

Da vi havde haft ham i 9 måneder, sendte en ny ansøgning, med håbet om at kunne få endnu en guldklump. Godkendelsen denne gang, bestod "kun" af gennemgang af vores udvikling med Nicolai, og da vi senere flyttede til Århus, så også af vores nye situation - både økonomisk og boligmæssig. Men det gik over al forventning. Allerede 5 md. efter godkendelsen, fik vi at vide at vi skulle have en datter, og hun var sund og rask, og kommet til verden okt. 99.

Og det fortsatte med at gå stærkt:

Allerede d. 24. okt. skulle vi afhente vores datter i Kastrup. Denne gang var vi lidt mere rolige, men vi havde jo også en knægt vi skulle tage os af.

Det har været en omvæltning for os at blive fire, og ikke mindst Nicolai at oplevet det som en trussel mod hans eksistens at blive storebror. Ikke bare det at blive storebror, men storebror til een, der hele tiden er i hans ting, og vil lege med hans ting og sager.

Når alt dette er sagt, så vi vi gerne opfordre alle der går med bange tanker i forhold til at adoptere - se at komme i gang!

Det er guld værd..........

 

 

 

 

Forside Links Lykkespreder Familien

Tak for besøget - send mig en mail